Forskning i bassinterapi

 

Bassintræning for en heterogengruppe af pensionister.
- to ikke kontrollerede effektmålingsstudier

Fysioterapeuterne Dorte Andreasen, Rikke Juul Hansen og Mette Møhncke, fra Ballerup Kommune samt fysioterapeut, ph.d. Hans Lund fra Parker instituttet, Frederiksberg hospital  

Resultaterne fra to studier gennemført af Fysioterapifunktionen i Ballerup kommune tyder på, at blot en halv times træning i bassin i 10 uger har positiv effekt på ganghastighed og balance hos en gruppe ældre borgere. 94 ældre borgere indgik i studierne og deres gennemsnitsalder var over 70 år.

Du kan downloade hele forskningsartiklen  fra ffy.dk her.

Bassintræning sammenlignet med landbaseret træning for patienter med knæartrose - et randomiseret kontroleksperiment


Af Fysioterapeut og M.Sc. Ulla Weile, august 2005

Formålet med dette studie var at sammenligne effekten af et bassinprogram, med et landtræningsprogram og en kontrol gruppe med henblik på balance, muskelstyrke, smerte, funktionsniveau og eventuelle bivirkninger til patienter med knæ artrose (OA).

 

Materiale og Metode: 79 personer med diagnosen knæ OA (62 kvinder. Gennemsnitsalder: 68 år), blev randomiserede til en af tre grupper: bassintræningsgruppe(n=27), landtræningsgruppe (n=25) eller en kontrolgruppe (n=27). Træningsgrupperne trænede 2 gange ugentlig i 8 uger. Træningsprogrammerne indeholdte opvarmning, balanceøvelser, styrkeøvelser og strækøvelser.  Effektmål var statisk balance målt på en force plate, isokinetisk muskelstyrke, KOOS-funktionsspørgeskema, smerte målt på en VAS-skala og eventuelle bivirkninger ved hjælp af notater fra en træningsdagbog.

Alle effektmål blev indsamlede ved baseline, efter 8 uger og efter 3 måneder.

 

Resultater: Træningsdagbøger viste 92 % compliance i bassingruppen og 85 % compliance i landtræningsgruppen. Balance målt som sway blev signifikant forbedret i bassingruppen sammenlignet med landtræningsgruppen efter 8 uger (0,7032 sek. vs. 0,8561 sek., p=0.0335). Balance målt som procent af maksimal stabilitet viste en signifikant forbedring af stabiliteten i bassingruppen i forhold til kontrolgruppen (79.6 % vs. 76.6 %, p=0.0294), imens der ikke var nogen forskel i forhold til landtræningsgruppen.

 

Ved efterundersøgelsen fandt vi ikke nogen forskel mellem grupperne vedrørende balancevariablerne. Vi kunne ikke finde en signifikant forskel mellem grupperne angående selvrapporterede daglige symptomer, smerteniveau, sports og fritids aktiviteter samt livskvalitet (KOOS). 

 

Ved efterundersøgelsen observerede vi en signifikant reduktion i hvilesmerte målt på en VAS skala i landtræningsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen (11.2 mm vs. 8.3 mm, p=0.039), men der var ingen forskel sammenlignet med bassingruppen. Ved efterundersøgelsen registrerede vi også en forbedring i quadricepsstyrke i landtræningsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen (86.3 vs. 79.8, p=0.045). En høj signifikant forskel kunne ses vedrørende bivirkninger mellem de to træningsgrupper efter interventionsperioden. I landtræningsgruppen rapporterede 11 personer bivirkninger i form af smerte og ledhævelse, mens kun 3 personer i bassingruppen rapporterede smerte i forbindelse med træningen. (p=0.0002).

 

Konklusion: Bassintræning er bedre end træning på land med hensyn til balance, men virkningen kan ikke ses ved en tre måneders efterundersøgelse hos patienter med primær knæledsartrose. Træning på land er bedre end træning i vand, når det gælder smertereduktion og forbedring af quadriceps muskelstyrke. Forekomsten af bivirkninger er signifikant lavere ved træning i bassin end ved træning på land. Ingen forbedring kunne måles vedrørende daglige funktioner (KOOS) i nogen af træningsgrupperne. 


Hele afhandlingen kan downloades fra ffy.dk
 



Redigeret af : Anne Downey, 11.07.2009

Til top