Temadag om børn og bassintræning 2011

 

Det var en kanondag om bassintræning med børn - Det må I arrangere igen til næste år - lyder det fra børnefysioterapeuter.

boernefys2011-webmain

Kirkebækskolen i Vallensbæk var mødestedet for 22 fysioterapeuter den 26.marts.

Fysioterapeut og konsulent Anna Moller tog afsæt i ICF-CY;  som skabte sammenhæng i indsatsen til børnene på specialskolen for børn med multiple funktionsnedsættelser og kommunikationsvanskeligheder i Israel, hvor hun arbejder. ICF-CY er fælles referenceramme, men de var også begyndt at anvende klassifikationen. 
Anna er MScPT og har taget videreuddannelsen i hydroterapi (Aquaevidence projektet under EU´s Erasmus) ved Katholieke Universiteit Leuven, Belgien. 
I bassinet demonstrede Anna elementer af, hvad hun prioriterer i den fysioterapeutiske behandling. To børn på hver årgang fik fysioterapeutisk behandling i bassinet. Øvrige børn trænede efter Halliwick konceptet i bassinet. ,

Liz Perriton og Maja Wolf, Skanderborg fortalte om det kommunale tilbud om bassintræning til børn. De har et hold for småbørn og et hold for større børn. I sidstnævnte indgår også børn, som har en genoptræningsplan. De gav eksempler på, hvordan de tilrettelagde og arbejdede med målsætninger for det enkelte barn.

Den sidste praktik blev indledt af terapeuterne fra Kirkebækskolen, hvor vi afprøvede programmet til 5. klasse, som de havde tilrettelagt ud fra Halliwick konceptet. Afslutningsvis ledte  Bodil Føns et par  aktiviteter, hvor børn med forskellige færdigheder i vandet kunne deltage.

Dagen bød også på nogle videocases til drøftelse af de fysioterapeutiske målsætninger for det enkelte barn / unge, som oplæg til drøftelse af hvad er kvalitet i den fysioterapeutiske bassintræning.  

Redigeret af : Bodil Føns, 08.01.2012

Til top