Opfølgningsdag kursus 2 - Burdenko

 

Opfølgningsdag på Kursus 2 - Burdenko

Dagen blev afholdt lørdag d. 31.05.08 på PTU i Rødovre.

 

Der var mange af deltagerne, der ved kursus 2´s afslutning kunne tænke sig en opfølgningsdag. Desværre var tilslutningen ikke så stor af mange forskellige årsager. Vi var 6 personer, der mødtes i Rødovre.

 

Vi startede med en kort snak om, hvordan kurset med Burdenko havde påvirket vores daglige praksis i bassinet og i hvilke sammenhænge vi brugte hans øvelser mm.

 

- Tanken om at øvelserne skulle virke smertedæmpende

- Træning i forskellige retninger, udgangsstillinger og hastigheder

- Fokus på postural kontrol og stabilitet omkring bækkenet

- Flere savnede muligheden for at arbejde på dybt vand

- Videregive viden til kollegaer, så de også kunne træne borgerne efter Burdenkometoden.

 

Så gik vi i vandet og havde hver et program på ca. 20 minutter. Der var øvelser stående på lavt og dybt vand, liggende på mave, ryg samt sideliggende. Vi kom vidt omkring og det var meget intensivt. Trine havde tænkt nye tanker ift. at koble Burdenko og pilatesøvelser i vandet - det var meget spændende og inspirerende. Her gælder tankerne fra Burdenko om ikke at fortsætte til næste niveau, før man kan øvelserne på nuværende niveau. Der var meget fokus på vejrtrækningen som i Pilates.

 

Så spiste vi frokost og tilbage i vandet, hvor vi fortsatte praktikken frem til kl. 15.00 hvor vi sluttede af med en kort evaluering af dagen.

 

Det var en god dag. Det lave deltager antal gjorde, at vi var på hele tiden ift. at give feedback til den, der underviste - så det var en lærerig dag.

 

Lisbeth Hedal Hansen



 

Redigeret af : Bodil Føns, 08.01.2012

Til top