Stabilitetstræning - Temadag

 

Hvor er det påfaldende, hvor få gange der i dag er blevet sagt at vi skulle ’spænde op’. Det er simpelthen kommet af sig selv”.


PTU i Rødovre lagde bassin og gymnastiksal til temadagen den 5. november 2011, hvor fokus var stabilitet.

Annette Spence gav os et hurtigt indblik i den teoretiske viden, der findes på nuværende tidspunkt. Inden formiddagen var slut havde deltagerne også prøvet både fysisk og mentalt at tænke stabilitet og vandets fysiske egenskaber i praksis. Vi ”legede” med akserne i vandet og trænede stabilitet i forskellige retninger.
 
Eftermiddagen bød på en alternativ måde at ”se” stabilitetsbegrebet på. B-BAT lærer Kirsten Nissen indviedede os i Thai Chi´ens verden – først i gymnastiksalen, hvor grundbegreber hurtigt blev gennemgået samt i vandet, hvor overførslen stod sin prøve. Vandet kunne udnyttes til de fine bløde bevægelser via sin opdrift og modstand, hvor kroppen er i balance, men det var sandelig svært at få jordforbindelse!
 
Alt i alt, en fin dag, hvor deltagerne (18 stk. og flere på venteliste) fik fornemmelse af hvordan vandets egenskaber kan udnyttes til træning af stabilitet – hvor fokus på hastighed ift. stabilitetstræning, hvor deltagerne var koncentrerede og stille for at få fornemmelse af det indre ift. stabiliteten.
 
En af deltagerne sagde efterfølgende: ”Hvor er det påfaldende, hvor få gange der i dag er blevet sagt at vi skulle ’spænde op’. Det er simpelthen kommet af sig selv”.


 

 
 

Redigeret af : Bodil Føns, 08.01.2012

Til top