Referat fra Generalforsamling 24.04.2010

 

Generalforsamlingen blev afholdt i forbindelse med temadagen på Sundbyvang, København S. Vejret var solrigt og varmt så vi rykkede udendørs. Her er Trine i gang med formandens beretning.

Læse referatet her...............

trine
1. Generalforsamlingen var lovligt indkaldt og 18 medlemmer deltog.
   
2. Formandens beretning
 
Tre bestyrelsesmedlemmer har været på studietur til London. De iagttog dels forskellige fysioterapeuters arbejde i bassinet; og dels søgte efter materiale som kunne være med til at kvalitetsudvikle bassinterapien. MyMop, som er et evalueringsredskab, blev præsenteret kort i sidste Nyhedsbrev og det arbejdes der aktivt videre med. 
 
Grundkursus 1 i Hosens i september var som sædvanligt fyldt op. Temadagen i november i Roskilde måtte aflyses pga. manglende tilslutning. Bestyrelsen undrer sig over årsag til disse aflysninger.
 
Der har ikke været afholdt mange bestyrelsesmøder men mailen kompenserer noget for dette.
 
Vores hjemmeside har givet en del problemer i det forgangne år.
 
Lisbeth, som styrer medlemsregistreringen efterlyser forsat e-mails på medlemmerne. Ca. halvdelen af medlemmerne er nu på mail. Det vil være en stor økonomisk besparelse hvis endnu flere kunne tilmelde sig e-mail listen.  
 
Formanden modtager mest spørgsmål omkring hygiejne og redningsplaner. Ny betænkning om arbejdsmiljø regler er på vej; men nok uden de store ændringer.
 
De nordiske Hydrokonferencer blev efterlyst af et par medlemmer. Trine tilsluttede sig det; men det vil være et kæmpearbejde selv at skulle organisere det.  
 
Bekymring omkring lukning af flere at de store hospitalsbassiner. Begrundelsen er oftest økonomi og patienter er ikke stærke nok til at kæmpe for det. Vi savner forskning, som kan dokumentere at træning i vand er bedre for nogle grupper af patienter.
 
Beretningen blev godkendt.
 
3. Kasserer Ina Lesager fremlægger regnskabet.
Der var ca. 190 medlemmer i 2009.
Indtægter fra kontingent og kurser.
Af større udgifter er London-turen og deltagelse i fagfestival. Udgifter til transport er en rimelig stor post, selv om bestyrelsesmøder helst holder møder i forbindelse med temadage.
Regnskabet har ingen bemærkninger fra revisor og blev taget til efterretning.
 
Budget for 2010: tages til efterretning
 
Forslag om at støtte forskningsprojekter. Kom med ideen til bestyrelsen, så vil den kigge på det.
 
4. Der var ingen indkomne forslag.
 
5. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter
Trine Risum og Bodil Føns blev genvalgt.
Som suppleanter blev Lisbeth Hedal Hansen genvalgt og Anette Spence blev nyvalgt
 
6. Uændret kontingent på 250,- kr om året.
Medlemskab er nødvendigt for deltagelse på faggruppens kurser for at faggruppen ikke skal betale moms.
 
7. Revisor Helle Kromann blev genvalgt og revisor suppleant blev Mette Faurby Thullesen, Morud.
 
8. Evt.
Sissel Møller opfordrede til at vi prøvede MitFysio som forum til diskussion og forskningsforum for bassingruppen.
 
Vi modtager gerne artikler til hjemmesiden, herunder forskningsartikler. Det kan godt bemærkes at artiklen fremstår som ukommenteret og dermed uden tilkendegivelse af kvaliteten.  
 
 
Faggruppen for Bassinterapi – Bestyrelsen April 2010
 
Formand Trine Risum
Kasserer Ina Lesager
Sekretær Anne Downey
Webmaster Bodil Føns Knudsen
Nyhedsbrev Redaktør Sissel Bach Møller
 
Suppleanter
Medlemsregistrering Lisbeth Hedal Hansen
Ny suppleant Annette Spence

 

Redigeret af : Anne Downey, 12.08.2010

Til top